Videnscenterets fokusområder
Videnscenter for diakoni har særligt fokus på følgende fire temaer:
- Diakoni i de diakonale organisationer
- Eksistentiel og åndelig omsorg
- Diakoni og sjælesorg
- Diakoni og demens
Læs mere om, hvad der ligger i hver af disse fokusområder nedenfor.

1. Diakoni i de diakonale organisationer
Den første behovsafdækning hos en række diakonale organisationer har vist, at der er et behov for en dybere forståelse af, hvad diakoni er og hvordan diakoni som værdigrundlag påvirker arbejdet på de forskellige niveauer i organisationerne. Derfor tilbyder videnscenteret en række kurser for at gribe dette behov. Først og fremmest vil der blive udbudt grundkurser målrettet de forskellige ledelseslag i organisationerne.
Det er videncenterets ambition at tilbyde kurser, der kan gribe de konkrete behov om værdiggrundlagsarbejde i organisationerne, på alle ansættelsesniveauer. Dog begrænses videnscenterets kurser ikke til ansatte medarbejdere. Det er nemlig også en mulighed at kontakte videnscenteret for at planlægge et grundkursus i diakoni målrettet frivillige, der kan finde sted ude i organisationerne med tanke på mobilitet- og planlægningsudfordringer i de frivillige tilbud.

2. Eksistentiel og åndelig omsorg
Arbejdet med eksistentiel og åndelig omsorg har allerede givet udslag i flere udbud af et tre dages kursus såvel som udgivelsen af en ny antologi om emnet (Eksistentiel og åndelig omsorg i socialpædagogisk arbejde). Eksistentiel og åndelig omsorg er et emne, der tilgås med en eksplorativ og heuristisk tilgang. Her er medmennesket i fokus ud fra en både nysgerrig og tværfaglig tilgang. Som bogens redaktører skriver i forordet:
“Der er tale om en omsorg, der handler om væren i højere grad end gøren, om at stille undrende spørgsmål i større omfang end at levere svarerne – og om at finde mod til at stille sig på usikker grund sammen med et andet menneske. For det er en grundlæggende og afgørende præmis, at i forhold til de eksistentielle og åndelige spørgsmål er ingen af os eksperter – her må vi mødes som ligeværdige i et menneske-til-menneske-møde.”
Dette ligeværdige møde undersøges ud fra flere forskellige faggrupper, som eksempelvis socialpædagogik, diakoni, teologi, psykologi, filosofi og mere. Målet er at kombinere faglighed med forskningsgenstande som mening, eksistens og tro. Det er en ofte erfaret oplevelse, at fagpersoner oplever magtesløshed i mødet med et andet menneskes lidelse. Under dette fokusområde vil videnscenteret dele viden om og redskaber til, hvordan man kan være til stede i lidelsen med måde nærvær, omsorg og håb på trods. Her forstås eksistentiel og åndelig omsorg som at være til stede i mødet ved at være opmærksom på det andet menneske – både de spørgsmål, vedkommende stiller, og de ressourcer, vedkommende har til rådighed. Her lyttes efter mening og livssyn, og man forsøger at hjælpe andre mennesker med at kunne mestre tilværelsen – også når det bliver svært.

3. Diakoni og sjælesorg
Sjælesorg er et af de områder, hvor diakoni og teologi mødes tydeligst, og det er samtidig et felt med en lang tradition for både praksis og forskning. Sjælesorg forstås her som en samtale, hvor et menneske kan få lov til at give udtryk for det, der fylder og tynger, og hvor samtalepartneren lytter med opmærksomhed og respekt for det, der bliver fortalt. sjælesorg kan være både planlagt og spontan. I diakonal sammenhæng får sjælesorgen en særlig betydning i mødet med mennesker i udsatte positioner, for eksempel mennesker, der lever med hjemløshed, afhængighed, sygdom, ensomhed eller sorg. Her kan der være brug for et rum, hvor man ikke bliver reduceret til sine problemer eller sin sociale situation, men bliver mødt som et helt menneske med en livshistorie, en værdighed og en række eksistentielle spørgsmål.
Under dette fokusområde vil videnscenteret videreudvikle kurser og inspirationsmateriale, der kan understøtte medarbejdere og frivillige i at være til stede i de samtaler, hvor livet er svært. Det handler om at styrke evnen til at lytte, til at holde svære spørgsmål åbne og til at kunne bevare roen, når der ikke findes nogle hurtige svar. Her er nemlig et forskningsområde, hvor der allerede eksisterer et solidt vidensgrundlag, men hvor der fortsat er brug for at oversætte denne viden til praksis og for at afdække de behov, der opleves i de diakonale organisationer i dag.

4. Diakoni og demens
I omsorgen for mennesker ramt af demens sker der en bevægelse mod personcentreret omsorg. Det kan man blandt andet se i brugen af VIPS-modellen i det danske sundhedssystem. Denne forskningsbaserede model kan benyttes i personcentreret omsorg, hvor ugentlig strukturerede fagmøder sætter fokus på både perspektiv og behov fra den person, der modtager en omsorgsindsats. Modellen har således både foks på praktiske erfaringer og teoretiske inspirationskilder. Det finder vi også i arbejde med mennesker ramt af demens. National Videnscenter for Demens beskriver VIPS-modellen på følgende måde:
V – Et værdigrundlag, som anerkender menneskets absolutte værdi, uafhængigt af alder og kognitiv funktion.
I – En individuel tilgang, som lægger vægt på det unikke i hvert enkelte menneske.
P – Evnen til at kunne forstå verden fra personens perspektiv.
S – Etablering af et støttende socialt miljø, som dækker personens psykologiske behov.
Dermed kan brugen af VIPS-modellen benyttes til at understøtte kvalitetsudviklingen af personcentreret omsorg på plejehjem. Interessant for diakonalt arbejde med mennesker ramt af demens er det, at VIPS som model er i stand til at inkludere og gribe menneskesyn igennem tilgangen til værdigrundlaget, mens menneskesynet, som vi eksempelvis finder i diakoni om, at alle mennesker er værdifulde uagtet fysisk og psykisk funktionalitet, kan være med til at underbygge brugen af VIPS. Der er ikke meget allerede eksisterende forskning om diakoni og mennesker ramt af demens, men den forskning, der eksisterer, peger netop på brugen af et diakonalt menneskesyn som en afmontering af reduceringen af mennesket til dets kognitive funktioner i vores hyperkognitive accelerationssamfund. Dette, og flere, emner vil videnscenteret arbejde videre med ud fra både intra,- inter- og transpersonale perspektiver.
