”Der taler jeg med hjertet, og hjertet taler et andet sprog. … Jeg tror, at jeg ville sige til dig, at du skulle konsultere dit hjerte lidt mere”
Nogle gange modtages sjælesorg planlagt fra en fagperson. En sjælesorgsøgende ringer til præsten – måske har man mistet en vigtig livsrelation, et job eller håbet for en stund – og sætter et tidspunkt op for en dybere samtale. Andre gange møder socialdiakonen måske på et værested et menneske, som har brug for at blive set i et øjeblik, hvor livet kan være svært. Sjælesorg er mange ting: planlagt og spontant, faglært og mellemmenneskeligt. Sjælesorg handler nemlig ikke kun om, når livet gør ondt; ’sorg’ i sjælesorg kommer fra det tyske Seelsorge og betyder derfor omsorg. Det er noget, som alle mennesker er i stand til at søge og give. Er man mere nysgerrig på, hvordan udlevet sjælesorg kan lyde i forskellige situationer, kan man lytte til Folkekirkens sjælesorgspodcast her, hvor citatet fra en sjælesorgsgivende præst ovenfra også stammer fra.
Podcastafsnittet handler om, hvordan man tackler stress, angst og depression. Sjælesorg kan netop blandt andet spille en rolle ifm. stresslindring. Her har Christine Tind Johannessens projekt ”bæredygtig sjælesorg” identificeret tre modeller, som kan være lindrende i sjælesørgeriske øjeblikke med mennesker ramt af stresstilstande. Modellerne dækker sjælesorg som kærligt nærvær, sjælesorg på tværs af køn og sjælesorg i en tid med klimaforandringer. Kærligt nærvær er ifølge Johannessen en slags fortegn for sjælesorgssamtaler og grundlæggende for, at tillid kan udvikle sig i det sjælesørgeriske øjeblik. Og her er også omsorgen vigtig. På tværs af køn har Johannessen fundet, at omsorgsrollen også indeholder elementer, der minder om forældrerollen, hvilket er vigtigt for en ansvarsfuld sjælesorg. Og endelig har hun set, hvordan bekymringer om klimakrisen siver ind i mange af de andre bekymringer, som hendes informanter har gået med og bragt med til sjælesorgssamtaler. Her foreslår hun blandt andet klimateologen Sallie McFagues (1933-2019) beskrivelse af kloden som Guds krop som særlig brugbar i samarbejde med mentalisering for at lindre denne klimastress på en bæredygtig måde. På denne måde kan sjælesorg medinddrage det hele skaberværk.
Men sjælesorg omhandler også det hele menneske. Det har Johannes Nissen i sin bog Håb på trods (2019) blandt andet understreget. Det er her, brugen af ’sjæl’ i ordet sjælesorg også bliver vigtig, når vi kigger mod de bibelske tekster, hvor ’sjæl’ benyttes om den hele person. Derfor kan Nissen også tale om, at man som sjælesørger bliver medvandrer for folk, hos hvem håbet kan synes langt væk. Her viser den kristne tro et håb på trods, hvormed den sjælesorgsgivende indgår i et fællesskab med den sjælesøgende.
Håbet – om det er på trods eller ej – findes mange steder. Noget gange findes det ikke kun igennem fysisk nærvær, men også digitalt. Det oplevede mange under coronatidens nedlukninger. Selvom samfundet er åbnet op igen, kan sjælesorgen stadig udfoldes online. Et eksempel er Folkekirkens sjælesorg.nu. Her kan man anonymt og fortroligt kontakte en præst om ”det, du har på hjerte”, som det lyder. Digital sjælesorg kan være en attraktiv mulighed for mange mennesker, især fordi det fremstår som et lavtærskelstilbud til mennesker, der på grund af forskellige udfordringer fravælger sjælesorg med fysisk tilstedeværelse – men som uagtet alligevel kan have brug for sjælesorg. Som Mikkel Gabriel Christoffersen har vist i sit arbejde med sjælesorg og skam, kan affekten af skam nok være kortvarig og synlig, mens skamfuldhed kan være langvarig og nemmere skjules. Det er især denne skamfuldhed, som sjælesorgen kan og skal rumme. Her kan man ifølge Pernille Hornum, der er leder af Sjælesorg på Nettet, med god grund benytte anonyme og digitale former for sjælesorg.
Men som sogne- og sygehuspræst Thomas Gudbergsen også har vist, betyder menneskets gudsbillede også en hel del, når det sjælesørgeriske arbejde tager fat i eksistentielle udfordringer som skyld og skam. Her er det ifølge Gudbergsen et vigtigt element af det sjælesørgeriske arbejde at fremvise et gudsbillede, hvor Gud kontinuerligt er til stede og til stadighed holder fast i sit mærke i mennesket. Der tilføjes altså en vis stædighed til håbet på trods. Og måske skyldes det, at ligesom vi synger, at vi skal holde håbet op i Dy Plambeck & Marianne Søgaards så kendte salme, så holder håbet også mennesket oppe i de sjælesørgeriske øjeblikke.
Læs mere her
Nissen, Johannes, Håb på trods: Diakonale værdier og social- og sundhedsarbejde, Eksistensen 2019.
Christoffersen, Mikkel Gabriel, ”Skammens sjælesorg”, TEOL-information 65 (2022), 30-33.
Gudbergsen, Thomas, ”Billedet af Gud i sjælesorgen: Sårbarhed, meningsløshed, skyld og skam, hyppige tematikker i dagens sjælesorg – Belyst ud fra 1 Mos 4,1-16 og 4 Mos 6,24-27”, Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 2 (2022), 137-155.
Johannessen, Christine Tind, ”Sophias kærlige blik: Tillid og treenighed som forandringsgrundlag i sjælesorgssamtaler med stressramte studerende”, Tidsskrift for Sjelesorg 3-4 (2021), 373-391.
Johannessen, Christine Tind, ”Moderlig sjælesorg – på tværs af køn”, i Else Marie Wiberg Pedersen (red.), Guds ord i kvindemund, Gads Forlag 2023, 249-279.
Johannessen, Christine Tind, “Belonging to the World through Body, Trust, and Trinity: Climate Change and Pastoral Care with University Students”, Religions 13 (2022), artikel 527.