Loading...
Diakonhøjskolens logo-element i grøn

Tag en bachelor i diakoni og socialpædagogik

Drømmer du om et arbejdsliv, hvor du udfylder en vigtig samfundsfunktion og gør en helt konkret forskel for mennesker i udsatte situationer? Så er en professionsbacheloruddannelse i diakoni og socialpædagogik måske noget for dig!

Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde inden for hele det pædagogiske felt, men særligt social- og specialområdet. Sammen med socialpædagogikken beskæftiger uddannelsen sig med diakonien, som er den kristne tradition for socialt engagement. Og med betydningen af menneskesyn og de værdier, som man går til det sociale og pædagogiske arbejde med.

Fokus er på “det hele menneske” – mennesket bag diagnosen, funktionsnedsættelsen, hjerneskaden, hjemløsheden, misbruget, traumet. Og på at kunne navigere i det rum, hvor tilværelsens store temaer er på spil, og mennesker møder udfordringer – hvad end de er af fysisk, psykisk, social, kulturel eller eksistentiel/åndelig karakter.

Deltagende studerende på diakoni- og socialpædagogikuddannelsen arbejder engageret på bærbare computere.

"Vekselvirkningen mellem teori og praksis har dannet mig som fagperson, men også som menneske."

LOUISE RASK KONGSTAD
Uddannet socialdiakon 2023

"Det er en uddannelse, som udfordrer dig, så du umuligt kan være den samme henimod slutningen."

MATHIAS MØLLER NIELSEN
Uddannet socialdiakon 2022

"Uddannelsen har været én stor, inspirerende øvebane, som har lært mig at møde mennesker med nysgerrighed."

DIDDE CHRISTINE THOMPSON
Uddannet socialdiakon 2016

Mand som er uddannet på 3K-uddannelsen, foran FN's verdensmål bokse.
Diakonhøjskolens logo-element i rød

Kristendom, kultur og kommunikation

Vil du være kulturskaber? Være med til at udvikle og fremtidssikre et bæredygtigt civilsamfund? Være bindeled i kommunikationen mellem organisationer, sektorer eller kulturer? Lære at styrke værdibaserede organisationers rolle – fra de kirkelige organisationer, foreningsliv til det boligsociale og NGO’erne? Så er en professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation (3K) et godt bud på en uddannelse for dig.

I løbet af uddannelsen tilegner du dig kompetencer til selvstændigt at kunne tilrettelægge, koordinere og gennemføre opgaver inden for kommunikation, undervisning, organisation og ledelse i kirkelige og andre værdibaserede organisationer.

Nye studerende kigger på kort over Diakonhøjskolen.

Aktuelt | Diakonhøjskolen

Studiestart august 2025

18/08/2025

Mandag den 18. august tager et nyt hold socialdiakon-studerende hul på deres uddannelse og nye studieliv på Diakonhøjskolen. Hvis du er en af dem, kan du finde praktisk information om studiestarten her.

Aktuelt | Diakonhøjskolen

Fyraftensforedrag om craft-psykologi

30/10/2025

Der er de senere år kommet mere fokus på de sundhedsfremmende effekter, der er ved at lave et håndværk eller håndarbejde, og “craft-psykologien” er blevet et begreb, som flere taler om. Kom og bliv klogere på det på et fyraftensforedrag med Kirsten Frost Kühne, som underviser i æstetik og kulturdidaktik på Diakonhøjskolen og er specialist med master class i craft-psykologi, torsdag den 30. oktober.

Aktuelt | Diakonforbundet

Hjemkald

01/11/2025

Den 1. november 2025 slår Diakonforbundet for første gang skolens døre op til et kæmpe hjemkald for de diakoner, der er uddannet indenfor de seneste år. Det bliver en dag, hvor du bliver særligt inviteret sammen med netop dit afgangshold, og I skal være sammen i den gamle klasse med en eller to af de undervisere, I kender fra jeres tid på skolen.

Studerende på Diakonhøjskolen lytter opmærksomt til en forelæsning i et fyldt auditorium.

Aktuelt | Diakonhøjskolen

Temadag om Kirkens sociale ansvar

04/11/2025

I november skal vi i stemmeboksene og sætte vores kryds til byråd og region. I den forbindelse er det oplagt at spørge, hvilken rolle skal diakonien og civilsamfundet spille i samfundet og i samarbejdet med kommuner og regioner. Er det et medspil eller et modspil? Det skal vi diskutere på årets temadag om kirkens sociale arbejde tirsdag den 4. november 2025.

Aktuelt | Diakonhøjskolen

Endagskursus i eksistentiel og åndelig omsorg

12/11/2025

Få input til, hvordan du kan møde menneskers eksistentielle og åndelige behov, når livet bliver svært og mennesker rammes eksistentielt, med Diakonhøjskolens endagskursus i eksistentiel og åndelig omsorg den 12. november 2025. Kurset er målrettet fagpersoner i det diakonale- og socialpædagogiske felt.

Aktuelt | Diakonhøjskolen

Tre dages kursus i eksistentiel og åndelig omsorg

16/04/2026

I foråret 2026 bliver det igen muligt at komme på tre dages kursus i eksistentiel og åndelig omsorg i det diakonale og socialpædagogiske arbejde. Kurset finder sted på Diakonhøjskolen den 15. april samt den 20.-21. maj 2026.

To smilende studerende fra Diakonhøjskolen, arm i arm, udendørs.

Studiemiljø

På Diakonhøjskolen bryster vi os af at tilbyde ”uddannelse i højskoleramme”. Selvom vores kerneuddannelse til socialdiakon (såvel som 3K-uddannelsen) i dag er en del af det formelle uddannelsessystem, holder vi stædigt fast i den højskoletradition, vi er rundet af. Vi prioriterer det sociale læringsrum såvel som det faglige, og alle – både studerende og skolens medarbejdere – spiller en vigtig rolle i at få mest muligt ud af begge. Vi mener nemlig, at den dannelse, der ligger i at tage del i et gensidigt forpligtende fælleskab, er en fremragende forberedelse til et professionelt virke i diakonalt og socialt arbejde.

Diakonhøjskolen rummer også et kollegium, hvor cirka en fjerdedel af de studerende bor. Derfor er skolen ikke udelukkende en uddannelsesinstitution – den er også et hjem, og det smitter af på stemningen på skolen.

Følg os på Instagram
@diakonhojskolen

Diakonforbundet

Diakonforbundet er et fagligt fællesskab for socialdiakoner. Forbundet ønsker at støtte op om den diakonale identitet og repræsentere den i civilsamfundet.

Diakonhøjskolens Diakonforbund har samlet dimittender fra Diakonhøjskolen, siden det allerførste hold studerende oprettede foreningen helt tilbage i 1923. Diakonforbundet har i dag omkring 700 medlemmer i alle aldre. Det er repræsenteret i Diakonhøjskolens bestyrelse, udgiver årsskriftet MOTIV og tilbyder arrangementer med både fagligt og socialt indhold.

To ældre kvinde kigger på gamle elevbilleder, der hænger på en væg, på Diakonhøjskolen

Kurser og efteruddannelse

På Diakonhøjskolen foregår der også meget andet end uddannelsen af professionsbachelorer i diakoni og socialpædagogik og i kristendom, kultur og kommunikation. Vi lægger rammer til utallige kurser, konferencer og arrangementer. Både egne og andres.

I ønsket om at være et åbent og relevant hus, udvikler og huser vi seminarer og kursustilbud, der på forskellig vis berører det felt, der er vores gebet. Blandt andet kurser indenfor eksistentiel og åndelig omsorg og vores internationale kursus Hope in Action.

Det er også muligt for udefrakommende at leje vores faciliteter til visse formål.

Studerende på Diakonhøjskolen lytter opmærksomt til en forelæsning i et fyldt auditorium.