Når ledelse og diakoni mødes – to dage om værdibaseret ledelse. Hvordan udfolder ledelse sig i en diakonal organisation i spændingsfeltet mellem omsorg, faglighed og fællesskab? Kom med på et todages kursus, der tilbyder teoretiske overvejelser og praksisnære værktøjer til dig, der leder – eller vil lede – med afsæt i diakonale værdier.
Dag 1 holder repræsentanter fra diakonale organisationer oplæg om værdibaseret ledelse. Dagen afsluttes med samtalesalon, hvor kursisterne med nye redskaber kan afprøve, hvad de har lært i løbet af dagen.
Dag 2 handler om samarbejde og innovation. Vi starter dagen med samskabelse og tværfaglighed efterfulgt af et oplæg om udviklingsdynamik og social innovation. Denne dag – og kurset – afsluttes med en workshop, hvor I arbejder videre med jeres egen ledelsespraksis, så I er klar til at tage kursets redskaber med hjem til jeres egen organisation.
I løbet af kurset vil I blandt andet møde oplægsholdere fra Blå Kors, Jysk Børneforsorg/Fredehjem, KFUM’s Sociale Arbejde og Menighedsplejen.
PROGRAM, DAG 1
9.30-9.50: Ankomst med kaffe og frugt/brød
9.50-10.00: Velkomst
10.00-12.30: Værdibaseret ledelse
12.30-13.30: Frokost
13.30-17.00: Hvem er vi sat i verden for? Værdibaseret ledelse i praksis
17.00-18.00: Pause
18.00-19.00: Aftensmad
19.00-21.00: Samtalesalon
PROGRAM, DAG 2
9.00-10.00: Samskabelse og tværfagligt samarbejde
10.00-12.30: Udviklingsdynamik og social innovation
12.30-13.30: Frokost
13.30-15.30: Workshop
15.30-16.00: Afrunding
Pris: 2000 kr. inklusive kost og logi på Diakonhøjskolen.
Tilmelding i formularen nedenfor efter først til mølle-princippet (vi har plads til 40 på kurset).
Spørgsmål? Kontakt Margrethe Kamille Birkler, projektleder af Videncenter for Diakoni, på mkb@diakonhojskolen.dk.

